Kollektive arvelige vaner

Mange af os kender sikkert historien om aberne i abeburet. De fik ophængt en klase bananer over en stige, lige til at kravle op og tage.

Når en abe kravler op ad stigen, bliver alle oversprøjtet med iskoldt vand. Dette gør hurtigt at når en abe nærmer sig stigen, forhindrer de andre denne i at kravle op. Efterfølgende skiftes aberne ud en efter en, indtil der ikke er flere af de oprindelige aber i buret. Aberne bliver dog ved med at forhindre hinanden i at kravle op og hente bananer, selvom de ikke kender grunden dertil. Ingen af disse er blevet oversprøjtet af iskoldt vand. De har simpelthen blot lært af hinanden at det gør man ikke.

Selvom dette er en tilnærmet beskrivelse af virkeligheden, og eksperimentet aldrig er dokumenteret i denne udgave, så tager historien stadig udgangspunkt i Stephenson G. R.’s studier på primater samt Wolfgang Kohler’s dito. Og det kunne lige så godt være sket sådan.

En ting er helt sikkert! Et lignende eksperiment kunne have fundet sted i samtlige virksomheder. Her finder de kollektive arvelige vaner sted i skræmmende omfang.

Hvorfor? fordi man er bange for at stille spørgsmål ved rutinerne når man kommer ind som ny blandt 100 gamle i en virksomhed. Man er bange for at skille sig ud, være anderledes og stille sig kritisk overfor dem der har mere erfaring end en selv. Derfor bliver vanerne ved at hænge ved “generation” efter “generation”. Denne vedhængsevne vanerne har i virksomhederne, gode som dårlige, er til stor forhindring for fremgang og udvikling.

Lad os derfor sætte os ned sammen, og se på hvilket dårlige vaner vi har. Dem skal vi have ryddet af vejen for at forbedre performance. Sørg for at stille spørgsmål ved det du laver og måden hvorpå du laver det. Måske er det overflødigt eller ineffektivt at arbejde på den måde man har arvet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *