En af mine venner ynder at fortælle en historie om indianere og cowboyer. Historien er med her, fordi den er relevant rigtig mange steder rundt omkring i virksomhederne.
På en bakketop står en flok indianere med deres buer og pile. De skyder ned på kavaleriet, der stormer op mod dem på hesteryg skydende med rifler.
Midt under kampen, kommer der en mand hen til indianerne bagfra i et fint jakkesæt. Han spørger dem til om de ikke kunne være interesseret i nogle af hans produkter? Han har en masse maskingeværer og kanoner med sig!
Hertil svarer indianerne, at det har de ikke tid til at drøfte nu… De er midt i en kamp!
Rundt om i virksomhederne sidder der tit både bestyrelser, ledere og medarbejdere, der føler sig så pressede, at de ikke tror de har tid til at finde nye måder at drive forretningen på!
Men selvom det måske lige her og nu ikke ser ud som det lette valg, kunne det måske være fornuftigt at anskaffe sig et maskingevær og en kanon??? Vi er lidt tilbage ved det med at stoppe cyklen og få den pumpet, før man fortsætter turen. Dette er også vigtigt, selvom man er midt i et cykelløb man skal vinde…

Skriv et svar